MadPsykologerne arbejder ud fra solid viden om, at næring kan noget helt særligt i forhold til psykisk trivsel, – det er vores speciale. Derfor arbejder vi aktivt for at se på forholdet mellem kost, trivsel og psykisk balance. Krop og psyke er en del af det samme system, og derfor fokuserer vi på hele systemet.
Man kan gå til dette system ad to forskellige veje. Den ene knytter sig til menneskets relationer og de indre og ydre dynamikker, der udspiller sig i det relationelle felt. Den anden knytter sig til menneskets øvrige miljø og her især, det vi indtager, som er en uhyre overset genvej til at opnå psykisk balance og stabilitet.
Vi har hele tiden øje for, hvornår der skal gås på hvilken vej, for at skabe balance i det samlede systemet og derigennem sikre psykisk sundhed.
Vi vil udbrede viden om kost-krop-psyke interaktioner, og vi vil lære vore kunder og følgere, hvordan de kan spise sig til en bedre psykisk tilstand.